Links til lokallivet

Friskolen Vellev

Vellev friskole blev grundlagt i 2013 efter Favrskov kommune lukkede den kommunale Vellev skole. På Friskolen Vellev vægtes trivsel, faglighed og fællesskab højt. Her er der plads til alle. Du møder dedikerede og dygtige lærere, der hjælper børnene med det faglige såvel som det sociale. Friskolen har små klasser og et godt sammenhold på tværs af klasserne. Der er undervisning fra 0.- 9. klasse og førskole i tæt samarbejde med den integrerede institution, Livstræet. Omsorg, natur og bevægelse er nøglebegreber for Livstræet. Her er plads til alle børn fra vuggestue til børnehave. Livstræet holder til i den gamle præstegård ved siden af Vellev Kirke, med store udfoldelsesmuligheder, frugthave, kælkebakke og skov.

Se mere på www.friskolen-vellev.dk og Facebook ”Friskolen Vellev & Livstræet”

Vellev IF

Vellev IF er en flerstrenget idrætsforening anlagt i 1929. Om sommeren spilles der fodbold på Vellev Stadion, hvor klubhuset er åbent for salg af spise og drikke ved klubbens hjemmekampe. Om vinteren tilbydes der f.eks. badminton eller paddle ball i gymnastiksalen på friskolen Vellev og der spilles indendørs fodbold i Ulstrup hallerne. Se mere på www.vellev-if.dk

Vellev Kirke

Vellev kirke hører sammen med Hvorslev og Gerning kirker med sognehus i Hvorslev. De 3 kirker deler personale samt menighedsråd, ligesom aktiviteter og gudstjenester fordeles mellem sognene. Du kan holde dig orienteret om gudstjenester og aktiviteter i kirkebladet, som husstands omdeles 4 gange om året, samt på www.hgvkirker.dk

Vellev Vandværk

De fleste som bor i Vellev er tilsluttet Vellev vandværk, med en lokal boring midt i byen på Øksendalvej. På vandværkets hjemmeside kan du finde oplysninger op driftsforstyrrelser, vandanalyser etc.

Enslev Vandværk

Som en del af Vellev sogn hører også området Enslev med eget lokalt vandværk.

Favrskov Kommune

Beboer i Vellev hører ind under Favrskov kommune, og her kan findes en oplevelses guide til kommunen.