Vedtægter for Vellev Borgerforening

Godkendt ved generalforsamling november 2024

Vedtægter i PDF format til udprintning

§1. Vellev borgerforening
Foreningen er en almen nyttig forening, der har hjemsted i Vellev sogn (Vellev by og omegn).
Vellev borgerforening er upolitisk.

Foreningen har adresse hos den til enhver tid siddende formand.

§ 2. Foreningens formål
Borgerforeningens formål er at medvirke til det sociale, folkelige og kulturelle liv i Vellev og omegn. Det er
ligeledes formålet at varetage forhold, der kan have almenvelgørende betydning for området.

Foreningen skal medvirke til at styrke sammenholdet i området blandt andet ved gennemførelse af aktiviteter, der kan tilgodese den mentale sundhed ved det sociale samvær på tværs af aldersgrupper og
interesser, samt tilstræber at fastholde eller udbygge fællesskabet for Vellev sogn. De enkelte aktiviteter varetages af bestyrelsen eller underudvalg, der kan være permanente eller midlertidige afhængige af
formål.

Foreningen er deraf en aktiv del af lokalsamfundet og kan indgå i sammenslutninger med Vellevs øvrige foreninger.

Foreningens formål er således:

• at understøtte et konstruktivt og godt samarbejde mellem foreningerne
• at varetage byen og omegnes fælles interesser også overfor det offentlige
• at udpege eller vælge medlem og suppleant til landsbyrådet i henhold til vedtægterne for Favrskov
kommunes landsbyråd (bilag)
• at tage imod nye tilflyttere til området
• at drive og vedligeholde Vellev aktivitetspark (VAP)
• at medvirke ved fundraising til byens forsatte udvikling
• at tegne lokalområdet udadtil aktivt, så andre bliver opmærksomme på området
• at drive en velfungerende hjemmeside som informationskilde
• at være aktiv på Vellev sociale medie
• at være i nært samarbejde med bestyrelsen for forsamlingshuset, repræsenteret ved formændene,
der en gang årligt mødes til konsolidering af samarbejdsaftale.

§ 3. Medlemskab
Foreningens primære medlemmer er personer med bopæl i Vellev sogns naturlige område. Udmeldelse finder automatisk sted ved fraflytning.
Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlige hæftelse for de af foreningen påhvilende forpligtelser.

Mental sundhed er synonymt med en borgers trivsel og er defineret af WHO, som en tilstand af velbefindende, hvor individet kan udfolde sine evner, håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i fællesskaber med andre mennesker.

§ 4. Bidrag
Foreningens drift finansieres ved frivillige bidrag, samt indtægter ved afholdelse af arrangementer.

Der anmodes om bidrag i foreningens nyhedsbrev, hjemmeside, sociale medier i oktober kvartal samt generelt ved borgerforeningens aktiviteter.
Foreningens midler skal anvendes til foreningens drift, samt bruges til fremme af foreningens formål.

§ 5. Generalforsamling
Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, som afholdes hvert år i oktober kvartal.
Generalforsamlingen indkaldes med 14 dages varsel ved annoncering på foreningens hjemmeside, socialt medie og tavlen på VAP.

Det er kun foreningens medlemmer der er stemmeberettiget med en stemme pr. medlem. Alle afstemninger afgøres ved almindeligt stemmeflertal blandt de fremmødte medlemmer, og
generalforsamlingen er således beslutningsdygtig med det mødte antal medlemmer.

Vedtægtsændring kan vedtages, når ¾ af de fremmødte stemmer for det.

Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:
1) Valg af dirigent og referent.
2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år, herunder beretninger fra div. udvalg til godkendelse.
3) Landsbyrådets repræsentants beretning
4) Forelæggelse af det reviderede regnskab for det forløbne år til godkendelse.
5) Behandling af indkommende forslag.
6) Valg til bestyrelsen.
7) Valg af to suppleanter til bestyrelsen.
8) Valg af to revisorer.
9) Eventuelt.

Forslag som ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indsendt skriftligt til formanden senest 8 dage forud for generalforsamlingens afholdelse.

Under punktet ”eventuelt” kan der ikke træffes beslutninger.

Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når 20 medlemmer skriftligt fremsætter forslag herom, eller bestyrelsen finder det nødvendigt. Der indkaldes med 14 dages varsel, senest 30 dage efter det fremsatte ønske, med angivelse af det dagsordenpunkt, hvorom der ønskes forhandling.

§ 6. Bestyrelsen

Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen består af 5 – 7 medlemmer, valgt på generalforsamlingen for to år ad gangen, og er på valg skiftevis med tre og to medlemmer. Der vælges 2 suppleanter for et år af gangen.

Valgbar til bestyrelsen skal have bopæl i Vellev sogn. Afgår et bestyrelsesmedlem i utide, træder en suppleant ind i dennes sted. Hvis suppleanten ikke ønsker at indgå som aktivt bestyrelsesmedlem, kan
bestyrelsen enten vælge at afvente og foretage suppleringsvalg på først komne generalforsamling, eller bestyrelsen kan vælge at supplere sig selv, så arbejdsopgaverne fortsat kan deles ud.

Valg til bestyrelsen foretages ved mundtligt forslag med efterfølgende afstemning. Skriftlig afstemning foretages hvis et medlem ønsker det.

Er landsbyrådets medlem ikke valgt til bestyrelsen, deltager medlemmet i borgerforeningens møder, uden stemmeret i foreningens anliggender. Landsbyrådets medlem deltager i dagsordenpunkter, der er relevante i.f.t. rådets arbejde.

Bestyrelsen konstituerer sig selv umiddelbart efter generalforsamlingen med formand, næstformand, kasserer og sekretær samt bestyrelsesmedlem. Formand og kasserer skal være myndige. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt stemmeflertal.

Bestyrelsen arbejder med udgangspunkt i en flad struktur med opgave og ansvarsfordeling.
Formanden repræsenterer bestyrelsen i officielt øjemed og er den der, i tæt dialog med bestyrelsen, tegner foreningen og kan handle samt underskrive for foreningen.

Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver. Disse refererer til bestyrelsen.

Bestyrelsen afholder møder så ofte, det skønnes nødvendigt, dog mindst ét møde i hvert kvartal.

Bestyrelsen fastsætter selv sin dagsorden, og udarbejder som minimum beslutningsreferat.
Kassereren har ansvaret for foreningens pengemæssige aktiviteter og følger indtægter og udgifter i en sådan form, at foreningens øjeblikkelige økonomiske situation altid kan aflæses heri, samt udarbejder foreningens årsregnskab (Link: Frivillig.dk/kassererens opgaver og rolle i frivillig forening)

Det er formand, næstformand og kasserer der er tegningsberettiget og har dermed også fuldmagt/adgang til foreningens bankkonti, samt kan underskrive officielle dokumenter og kontrakter m.m.

§ 7. Opløsning
Foreningen kan kun opløses på en generalforsamling med to tredjedele majoritet, blandt samtlige medlemmer. Opnås denne majoritet ikke, er bestyrelsen berettiget til at indkalde til en ny generalforsamling, på hvilken opløsningen kan vedtages med en majoritet på to tredjedele blandt de fremmødte medlemmer.

Ved foreningens opløsning skal eventuel formue anvendes til fordel for Vellev aktivitetspark og forsamlingshus efter nærmere bestemmelser af den på det tidspunkt siddende bestyrelse for foreningen.
Det er den opløsende generalforsamling, der fastsætter hvem, der skal forestå den økonomiske afvikling og fordeling af midlerne, samt tage beslutning og varetagelse af driften af Vellev aktivitetspak samt hjertestarter ved forsamlingshuset.

Bilag:
Link: https://favrskov.dk/demokrati/udvalg-og-bestyrelser/landsbyraadet/vedtaegter-landsbyraadet-i-
favrskov-kommune

Link: Grundbog for bestyrelsesmedlemmer i frivillige foreninger