I disse dage er vejene til indsamlingen fordelt og lokale – måske din nabo – er på vej rundt for at tilbyde medlemskab til vores lokale forsamlingshus. Det er netop et tilbud, fordi vi er så heldige at have et stort velfungerende forsamlingshus med en frivillig arbejdsom bestyrelse.
Et medlemskab giver rabat ved leje af huset, men i et lokalsamfund er forsamlingshus meget andet end familiefester.
Et medlemskab bidrager til fællesskab og netværk, ved at medvirke til en ramme, hvor vi kan mødes til fællesspisning, banko, kortspil, fastelavn, blomstermarked, foredrag, streaming af sport – altså vores sociale arrangementer.
Et medlemskab medvirker til støtte til lokalsamfundet, idet medlemskontingentet går ubeskåret til vedligeholdelse, så huset kan bestå som et samlingspunkt for kultur, for vores foreningsliv og traditioner.
Et medlemskab giver indflydelse og demokrati, idet medlemskabet gennem generalforsamlingen giver stemmeret, samt mulighed for at stille op til bestyrelsen med et meningsfuldt arbejde i og for lokalsamfundet.
Forsamlingshusets bestyrelse bidrager til vores områdes foreningsliv med såvel aktiviteter i huset, som et fællesskab i foreningslivet i vores område.
Så tag godt imod indsamlerne – har du ikke været hjemme, ligger der en folder i postkassen.
Pris for medlemskab pr. husstand er 200 kr.
Enlig pensionist 100 kr.
Medlemskab er gældende fra 1.8-31.7.
Medlems-tegning via MobilePay: 834 733
Tekst: skal være medlemskabets adresse
Ved kontant betaling kontaktes bestyrelsen – er tilstede torsdag aften ved banko
Se mere om forsamlingshusets faciliteter her på hjemmesiden.
Red
